Skip to content

En artikel der vil få manden til at græmme sig midt i dagens anden store stempelkande

20. juli 2011
by
Om tattoveringer på hippe vesterbro’ere
Reklamer

Endnu engang Gould

14. juli 2011
by

Manden har efter endnu en genlæsning af Thomas Bernhardts Undergængeren genopblusset sin Gould-afhængighed.

Manden lider nu engang af en Glenn Gould-fascination, ikke usund, det er ikke det han siger, men alligevel… Nu har han lige fået Goulds indspilning af 1. sats af Beethovens 6. symfoni i Liszts transskription til klaver og sateme, hvor er det godt.

Ovenfor er Glenn Goulds hænder d. 1. marts 1956

Manden cyklede ud og så langt

1. juli 2011
by

Manden og Damen talte i dag om fordelene ved den lille by da Damen og Co er på vej til at flytte til den lille by. Damen mente at det var let at komme til at se langt i den lille by og det gav Manden lyst til at cykle ud og se lidt lang – måske gav det mest af alt Manden lyst til en cykeltur gennem skoven (som nærmest begynder lige for enden af Manden (og snart Damen og Co’s) kvarter.

Så Manden cyklede ud til Moesgaards Strand og så først langt ind mod byen…

… og så langt ud mod Samsø.

Manden må give Damen ret – det er godt at det er let at få adgang til at se langt i den lille by.

Mandens manglende erkendelse og erkendelsens ankomst

1. juli 2011
by

Manden burde skulle kunne måske snart erkende at han ikke har et helt sundt forhold til det engelske tøjmærke Barbour. I dag modtog han fra hans ynglingsbutik, Oi Polloi i Manchester, en Wessex Jacket fordi han faktisk ikke havde en parkacoat i hans jakke/frakkesamling. Oi Polloi er allerede begyndt at sælge Barbours efterårstøj  inden Barbour selv har offentliggjort det forestående efterår og kommende vinteres jakker og frakker.

Det er jo ikke fordi Manden mangler oilskin-jakker og måske endnu mindre mangler han jakker i grønne nuancer, men når der kommer en sådan sag kan Manden ikke sidde det overhør.

Manden troede at Wessex Jacketen var en normal Barbour i deres kraftigste oilskin, men det viser sig at jakken oven i købet er vinterforet. Den er på alle mulige måder helt fantastisk, fra den orange tweed i hætten og på lommeklapperne til de fine strammebånd der sidder alle de rigtige steder og kan forme jakken så den passer.

Manden begyndte dette blogindlæg med at gøre klart at han måske ikke havde et særligt sundt forhold til Barbour, men han må efter skrivningen erkende at et usundt forhold til Barbour ville være ikke at købe deres ualmindelige lækre jakker.

Eliasson under cirklen

30. juni 2011
by

 

Manden skrev for et stykke tid siden en ikke så positiv anmeldelse af den lille bys kunstmuseums nye skulpur, Your Rainbow Panorama af Olafur Eliasson.

I går var han så tilbage på kunstmuseet for at se regnbuen i solskinsvejr, men det gav ikke et andet syn på skulpturen.

Tagskulpturen bliver heller ikke fair behandlet af museet da de har valgt at fejre den nye skulptur med en lille Eliassonudstilling. I den lille udstilling er Your atmospheric colour atlas. Den blev vist på Arken for et par år siden, men nu er den genopstillet i den lille bys kunstmuseum. Og her viser den hvorfor Eliasson er så røvgod en kunstner.

Der er ikke noget at diskuterer, installationen er simpel som ind i helvede og flot som langt ind i himlen.

Loftet i et forseglet rum er beklædt med en række forskelligfarvede neonrør der hver for sig er grupperet efter deres farver, derefter er rummet fyldt med røg som får farverne til at fylde hele rummet – man går gennem en luftsluse og ind i rummet hvor man bogstaveligt talt bliver omhyllet af blåt, rødt, gult, grønt. Farverne fanget af røgen har mættet alt. Man kan se en meter frem og hver gang man går fra en farve til en anden oplever man den nye farve så intenst der er næsten brækfremkaldende.

Det er som om Eliasson har formået at trykke kunsten et lille stykke længere ud end Yves Klein og de byzantinske kunstnere formåede med deres evig- og uendelighedsblå.

Damen og co…

26. juni 2011
by

er ved at have fundet ud af, hvor de gerne vil bo… altså sådan kvarters vice… der mangler lige stadig et en helt fast adresse…

Men damen er begyndt at glæde sig rigtig meget til at flytte tilbage til den lille by… og hun glæder sig også meget til at realiserer foretningsplanerne og konditorklubben.

Et dilemma

19. juni 2011
by

Manden er netop cyklet forbi ARoS og ud af hvad Manden formoder er en af bygningens udluftningskanaler stod der røg. Men hvad gør Manden når han ser røg strømme ud af et kunstmuseum? Han gør ingenting, og det er der heller ikke andre der gør, for hvorfor skulle der ikke komme røg ud af et kunstmuseum, det er sikkert et eller andet værk der laver en masse røg, det er sikkert kunst, det er sikkert et eller andet meget moderne.

Så Manden tager et billede og cykler hjem og laver et blogindlæg mens ARoS (måske) står i flammer. Manden husker at der for et par år siden var en helt igennem idiotisk værk af en kunstnerduo der via videoprojektioner fik ARoS til at stå i flammer og at kunstnerduoen har gjort det til en karriere at sætte kunstinstitutionen i flammer (i sikker afstand indenfor kunstinstitutionens beskyttende arme). Nu brænder det måske i virkeligheden, men Manden har valgt ikke at råbe “Ulven kommer”.