Skip to content

Damens hjælp til manden

28. marts 2011
by

Så helt og så afgjort nummer to.
Damen er på ingen måder i tvivl… og det to vel at mærke kun to sekunder at nå frem til den anbefaling. Efter nøje overvejelse forfalder hun på intet tidspunkt til nummer et.

Denne taske er jo rigtig tigtig pæn. Den skinner langt væk af overskud, ro og velovervejet rejse til et relevant og vedkommende (muligvis også lidt klogt rejsemål). Bærestropperne er overordentlig velpropotionerede set i forhold til taskens facon. Oilskin fremstår som et naturligt valgt materiale til denne taske og ikke som et pudsigt indfald, hvilket i høj grad gør sig gældende for nummer to.
Ligeledes er den en utrolig god kombination af en praktisk taksefacon og klassisk herrestil – uden at forfalde til en for weekendtasken unødvendig skulderrem.

Taske nummer to, synes damen har lidt for meget fjollet parafrase over slut 1970’ernes og start 1980’ernes sports- og fritidstaske over sig. Damen havde selv en taske i denne facon i hvidt imiteret læder som sportstaske i en lang årrække (i 1990’ernes folkeskole).
Skulderremmen hører som sagt ikke hjemme på weekendtasken: det er weekendtaskens privilegium at blive båret med maner i hånden eller på underarmen. (evt på damer over skulderen, hvis særlige forhold gør sig gældende i taskens design. Bærestropperne er også for spinkle i forhold til taskens størrelse – hvilket den voldsomme skulderrem ikke retter op på.
Valget af oilskin virker som et lidt for humoristisk indslag i designet og ikke som et roligt og sikkert valg, som det bør være for alt, der ved at være udført i oilskin lugter lidt af landligt herregårds england og sådan noget lord-agtigt noget.

Altså taske nummer to så helt og så afgjort!
(Dog synes kunstnerkæresten, at den runde er pæneste… lidt på vildspor skal man jo være…)

Reklamer
3 kommentarer leave one →
  1. Manden permalink*
    28. marts 2011 21:28

    Manden er selv kommet frem til samme resultat – og der er sgu ikke den store forskel på Manden og Damens overvejelser i forhold til de to tasker, men det kommer ikke som en overraskelse for Manden. Problemet er bare at tasken ikke er på lageret hos Mandens foretrukne Barbour-leverandør. Så nu venter han på at tasken igen kommer i produktion.
    Selv om Manden altså har tænkt det samme som Damen er han alligevel meget glad for at læse overvejelserne sat på skrift, det gør dem uoverhørlige.
    Og Manden glæder sig til fredag i den store by,

  2. 29. marts 2011 10:05

    Bliver manden her om lørdagen?

  3. Manden permalink*
    29. marts 2011 22:07

    Det vil Manden meget gerne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: