Skip to content

Et problem

1. februar 2011
by

Manden har et problem og hvad det problem angår ser fremtiden ikke særlig lys ud! Manden har været klar over at problemet kunne opstå, men det er sådan med den slags problemer, at de ankommer og altid ankommer uforudset – lige meget om man har vidst at de kunne dukke op.

Manden har i mange år levet af næsten ingen penge og det har givet en naturlig begrænsning i indkøbet af pæne ting. Og dog har det ikke forhindret ham i at indkøbe en hel del frakker og jakker og sko og skjorter og strikketrøjer og sager. Og her er første led af problemet – Manden såvel som Damen er udstyret med en ret god smag og en omend endnu større glæde ved kvalitet. Det betyder at der aldrig købes noget der vil virke fuldstændigt forkert om et par måneder og tingenes kvalitet gør at de kan holde i al evighed og det gør de.

Nu er det sådan at Manden er blevet noget og det betyder at Manden forhåbentligt snart får et rigtigt arbejde med en rigtig løn og det betyder igen at den naturlige økonomiske begrænsning der var på Mandens indkøb af frakker og jakker og sko og skjorter og strikketrøjer og sager ikke længere findes.

Og Manden har allerede taget en lillesmule forskud på de muligheder der ligger forude og nu er hans frakke/jakke-skab ved at nå en kritisk grad af fyldthed. Hvorefter Manden i aftes lige bestilte en jakke til fordi en af de jakker han gerne ville have lige var til at købe billigt.

Mandens problem er ikke nyt for hverken Manden eller Damen. De kender begge en som igennem de sidste år har levet med problemet. Manden kunne selvfølgeligt spørge hende til råds, men de vil nok bare ende med begge to at gå ud og finde et eller andet godt i denne allersidste og allerbedste udsalgsperiode.

Advertisements
No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: