Skip to content

Og magasiner overfor blogs

30. juli 2010
by

Manden er selvfølgelig vældig glad for blogs, men er også glad for magasiner. Desværre skuffer magasiner næsten altid og det er sgu mange penge at bruge på noget der ikke helt er hvad man håber på eller forventer. For blogs og magasiner er ikke alvorligt og kun derfor bør de tages fuldstændigt alvorligt hvilket også betyder at ingen erkendelser eksistentielle eller andre kommer ud af læsning af hverken blogs eller magasiner.

I dag opdagede Manden så Umbrella Magazine der giver første nummer væk helt gratis som pdf-fil. Og det så Manden på og tænkte hvorfor dælan skulle man gide at læse sådan et blad når alting allerede er gennemtygget 100 gange på alle de gode blogs inden det når frem til magasinernes redaktioner.Umbrella er slet ikke dårligt, langtfra, men alting deri havde Manden allerede set for lang tid siden (bortset fra den lækre Ralph Lauren Cricket jumper på s. 56 der fik Manden til at blive endnu mere glad for den Our Legacy Cricket Jumper han lige har fået på et meget godt tilbud).

Jo, det kan godt tage noget tid at hoppe rundt blandt alle de gode blogs men det er ok når man ikke har et fjernsyn (tja, Mandens blogforbrug kan vel mest overbevisende sidestilles med et tv-forbrug – underholdende og letfordøjeligt).

Hvad Manden prøver at nå frem til er en overbevisning om at magasiner faktisk ikke er ret gode i forhold til blogs. Hvem faen gider at se en reportage fra en eller anden modeuge en måned efter modeugen er overstået. Manden vil have det nu eller slet ikke.  Og jo, Manden er vældig glad for ting og et magasin er en ting, en fysisk ting på glittet papir og det er en blog ikke.

Nå, nu vil Manden køre ud på Skejby Universitetshospital og besøge Kunstneren der lige har født.

Reklamer
2 kommentarer leave one →
  1. 30. juli 2010 19:52

    Damen tror, at hun muligvis har en pointe, at bidrage med her:
    Reportager fra en mdoeopvisning – eller hvad man nu ellers vil kunne finde i et magasin, har en eksistensberettigelse, hvis det er lavet så fint og gennemført, at det bliver et produkt i sig selv… og noget man vil tage frem og kigge på – ikke for at blive opdateret, men for at blive foført/underholdt/inspireret (ja og damen værgede sig for at skrive det sidste ord…men blev nød til det.)
    Og damen fik jo ikke job på det dersens danske magasin, men blev opfordret til at søge, når koncernen havde andre ledige stillinger… så det…

    Hurra for den kunstneren fra den populære engelske skole!!!

  2. Manden permalink*
    31. juli 2010 09:56

    Manden er lige ved at skrive “Hvis og hvis min røv var spids” – noget man vil tage frem og kikke på… ja, så sandelig, men jeg har svært ved at huske at en sådan serie findes. Altså hvis den fandtes har du ret men det mener jeg ikke at den gør. Derimod vil jeg slet ikke afvise at jeg gerne går ind på Sartorialist minus et år. Dvs. når det er juli tjekker jeg lige juli 2009 for at se hvad der er godt. Det er selvfølgeligt en umulighed i fjolle-klæd-ud-bloggene, men hos the Sart er det i orden hvadenten det var sidste eller forrige år.
    Men selvfølgelig kommer jeg til at købe magasiner ind i Venedig om et par uger Vogue Italia er selvfølgelig så pænt og billigt at det lige skal med.
    Og øv med jobbet. Det kunne måske have fået Manden til at ombestemme sig hvis der kom en med god smag ind i bladets redaktion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: